Fisketorvets historie

Slagelse opstod som by i området på og omkring ’Mikkelsbjerg’ – der hvor Sct. Mikkels Kirke står i dag. Oprindeligt var det, mener man, sammen med ’Pedersbjerg’, offerhøje for Thor og Odin. Den første kirke på stedet blev bygget i 1000-tallet, i slutningen af vikingetiden, hvor man officielt begynder at tale om Slagelse som by.

Fisketorvet – en lang historie

Slagelse opstod som by i området på og omkring ’Mikkelsbjerg’ – der hvor Sct. Mikkels Kirke står i dag. Oprindeligt var det, mener man, sammen med ’Pedersbjerg’, offerhøje for Thor og Odin. Den første kirke på stedet blev bygget i 1000-tallet, i slutningen af vikingetiden, hvor man officielt begynder at tale om Slagelse som by. 

Så når vi nu vil bygge om på Fisketorvet, skal vi gøre det med en forståelse for stedets meget lange historie. Det kalder på en vis ydmyghed at få lov til at bygge videre på den, og vi skal forstå, at vi hverken er de første eller sidste på stedet. 

Derfor er de nye indgreb relativt beskedne – sammenlignet med meget andet, der er foregået i Slagelse gennem tiden og stadig foregår rundt omkring i byen. Slagelse Kommune vil gerne udvikle, men vi vil også gerne bevare fortællingen om Fisketorvet. Og hvad er fortællingen så? 

Fortællingen om Fisketorvet

I 1288 fik Slagelse sine første købstadsprivilegier. Slagelse var dermed en rigtig handelsby og borgerne var af kongen fritaget for at betale told, og handelslivet ind og ud af byen begyndte at blomstre. I 1470 blev der yderligere indført toldfrihed for fisk, der blev transporteret ind i byen – og samtidig blev det indskærpet, at ’al fisk skulle afsættes på fiskebænken for menigfolket’, dvs. offentligt. Man må forestille sig, at det betød en øget interesse for at sælge fisk på markedet i Slagelse, som i mange år fandt sted på Gammel Torv. Onde tunger siger, at fiskehandlerne blev fordrevet fra herfra og i stedet fik anvist plads på det, der så blev til Fisketorvet – måske fordi deres varer lugtede. 

På det tidspunkt var Fisketorvet meget mindre. Kirkegården var afgrænset af en kirkegårdsmur, der var placeret tværs hen over Fisketorvet i samme position, hvor den lille vandfontæne, Fisken, står i dag. Men i 1830’rne var kirkegården fyldt op, og man besluttede at udvide med den nuværende Sct. Mikkels Kirkegård ’uden for byen’ i den nuværende placering mellem Ingemannsvej og Sorøvej. Den sidste begravelse fandt sted i 1856, og herefter kunne kirkemuren fjernes, og Fisketorvet blev dobbelt så stort. 

Latinskolen

Mange forbinder Slagelse Latinskole med den lille kirkelade på Rosengade. Men inden da, i perioden fra 1550’erne til 1616 lå ’Schola Slaglosiana’ faktisk på Fisketorvets sydside, omtrent hvor Upper Hill ligger i dag. Siden, i 1822, blev skolen solgt til bagermester Høyer, der i 1869 opførte et nyt hus på stedet. Der var bagerforretning og konditori på hjørnet helt frem til 1970’erne. 

Guldskatten

På den anden side af gaden, på hjørnet af Skovsøgade og Gammel Torv, fandt et par arbejdsmænd under bygning af ejendommen den største middelalderlige skat, der er fundet i Danmark – nemlig ’Guldskatten fra Slagelse’, der bestod af 186 guldmønter, 269 sølvmønter, adskillige guldringe, smykker og 4 sølvbarrer. Skatten er formodentlig fra 1376, hvor Slagelse var vært for et danehof, hvor Dronning Margrethe den Førstes søn Oluf, på 6 år, blev valgt til konge af Danmark. Ejeren af ejendommen, Købmand Peter Thomsen, modtog en danefægodtgørelse på 2241 kr., hvilket svarer til mere end 30 måneders løn for en faglært i slutningen af 1800-tallet. Hvem ved… måske finder vi mere guld, når vi skal grave på Fisketorvet.

Bunkeren – ikke rettidig omhu

Bunkeren – eller beskyttelsesrummet – er det næste stykke historie, vi graver op på Fisketorvet. Vi ved godt, at nogen synes, at den slags skal bevares, men det har haft sin tid. Ja, faktisk har det aldrig været i brug, og det er nok godt det samme, for de to cirkulære kamre (med en diameter på 6,5 m) ville ikke være et rart sted at være i ret lang tid. Men de er resultatet af en beslutning fra juli 1944, hvor byrådet befalede, at der skulle opføres 60 offentlige tilflugtsrum. Den lokale murermester Ehlers fik travlt, og beskyttelsesrummet på Fisketorvet blev da også først færdig i april 1945 (!). Også dengang tog ting tid i Slagelse. Bunkeren fik lov at gro til, og de senere år har anlægget egentlig ligget så skjult, at mange i dag ikke tænker på, at det er der. Men det fylder alligevel godt op, og med en beslutning i Beredskabskommissionen i juni 2020, er der åbnet for muligheden for at fjerne det 75 år gamle bunkeranlæg. Slagelse Kommune har foreslået det lokale kulturmiljøråd, at der udvælges 1-2 andre bunkeranlæg, der kan indstilles til bevaring, så vi beholder et lille stykke historie et andet sted i byen – og dermed skaber mulighed for at udnytte de sparsomme kvadratmeter i bymidten bedre.

Bilerne tog magten

I takt med at trafikken øgedes i Slagelse, fik det (igen) lille Fisketorvet en mere beskeden rolle og blev nok mest brugt som parkeringsplads for de omkringliggende forretninger. Indtil 1965, hvor motorvejen omkring byen blev indviet, kørte al biltrafik ad hovedvej A1 lige ind gennem bymidten. Faktisk var stykket mellem Fisketorvet og Gammel Torv det smalleste sted på hele strækningen fra Stockholm til Lissabon. Heldigvis tog motorvejen godt fra, og selv om der kom stadig flere biler i byen, var det ikke længere nødvendigt at opretholde landevejen gennem centrum. I 70’erne var det blevet moderne at kræve ’bilerne ud af byen’, og sådan blev det også i Slagelse, hvor gågaden blev indviet i 1976. 

Samtidig blev Fisketorvet omdannet til omtrent det, vi har i dag. Beværtningen ’Kælderen’ introducerede lørdagsjazz, og fisk var forvandlet til fadøl. Fisketorvet fik nyt liv, og det har det haft næsten uafbrudt siden. Den slags oplevelser, et par timer i godt selskab, musikken, hyggen, er vigtige for byens image. Det holder vi godt fast i – og det nye Fisketorvet skal bygge videre på alt det gode, vi har haft tidligere, og vi har i dag. Vi bruger fortiden til at forme fremtiden og tror på, at den bliver endnu bedre! 

Siden er sidst opdateret 23. september 2020